Testimonials
Hjernetræning:
”Jeg er lærer på en folkeskole og min 5. klasse har været igennem et forløb med Nadia Lyduch. Inden vi startede forløbet testede vi både i dansk og matematik. Det var utrolig spændende at se, hvad der skete gennem forløbet og hvordan eleverne udviklede sig. Eleverne glædede sig altid til træningen og kunne selv se udvikling. I starten var mange meget udfordret, da det var svært at huske instruktionerne og koordinere de forskellige handlinger. Efter forløbet testede vi igen, og der var en tydelig fremgang i det faglige. Samtidig var der mange andre ændringer og udviklinger. Mange elever oplevede bedre koncentration, mere ro, færre konflikter, mere overskud og overblik. Der var stor udvikling både fagligt, menneskeligt og mentalt.”
Inger Elbrønd, dansk- og klasselærer, Munkekærskolen i Solrød
Hjernetræning:
TAK Nadia for supergivende træning af vores datter Sofie. Life-Kinetik træningen/Hjernetræningen er lige præcis det, hun har brug for. Allerførst er du bare vildt god til at motivere hende og give hende en tro på, at hun kan mere, end hun selv tror. Du rammer hendes niveau så fint og justerer løbende, så hun hele tiden udfordres og bliver bedre. Vi oplever at Sofie har fået mindre latenstid, bruger flere ord og længere sætninger, hendes motoriske planlægning forbedres, og hun bliver bedre og bedre ift krydsbevægelser - noget som hendes genmutation virkelig udfordrer. At der også er øvelser for både øjne og vagusnerve er bare en kæmpe gevinst. Der er så mange gode og vigtige elementer i Life Kinetik træningen, som du er vanvittig god til at facilitere. Vi glæder os til meget mere træning:-) 🙏
Hjernetræning:
”I 2017 havde vi et meget vellykket træningsforløb med Nadia Lyduch som instruktør. Hjerner og øjne blev trænet gennem mange sjove og varierede øvelser. Børnene i 5. klasse gav udtryk for, at det havde været sjovt og spændende med alle de udfordringer, som kurset rummede. Som lærere kunne vi tydeligt mærke et løft af elevernes koncentration og se klare faglige resultater efterfølgende”
Michael Scharff, dansk- og klasselærer, Hedelyskolen i Greve.
Uddrag fra artikel omkring forløbet, som blev bragt i bladet ”Folkeskolen”
På Hedelyskolen arbejder eleverne i 5.-klassen med træningen i 12 uger. De har fået udviklingsmidler fra Greve Kommune til øvelserne, der står på i to gange af en halv time per uge. Selvom tidsforbruget er beskedent, har lærerne oplevet effekt hos eleverne:
"Vi oplever mere ro og fokus - og elever, der er vågnet op til dåd efter ikke have været særligt aktive tidligere. En dreng sagde til mig: jeg er blevet meget bedre til at spille computerspil, 'jeg kan spille længere tid og scorer mange flere point, end jeg gjorde før', sagde han - selvom det måske ikke er direkte skolerelateret", siger Michael Scharff med et grin. Han fortsætter:
"En anden elev fortalte, at hun har fået meget lettere ved at koncentrere sig om fredagen efter skole, hvor hun får undervisning i spansk, som er modersmålet for en del af hendes familie. Hun fortalte, at hun tidligere var træt og kunne ikke holde det ud", siger Micahel Scharff.
Han fortæller også, at eleverne i før- og efter-test i perioden fra august til november er blevet i stand til at læse den samme tekst væsentligt hurtigere. De forstår også en større del af indholdet i teksten. Det samme gælder i matematik, hvor der ligeledes har været test-fremgang i løbet af de knap tre måneder.
Michael Scharff kalder testresultaterne "overraskende gode" og peger på, at ni børn har fordoblet deres score i matematik, og at 14 børn er rykket en kategori i indholdsforståelse.
"Når vi nu står med de her resultater, synes vi, det giver voldsomt stof til eftertanke. Det kalder på en anderledes tænkning i forhold til læring", siger Michael Scharff.
Hjernetræning
"Jeg startede et forløb med Nadia i starten af december 2019. Tre måneder forinden var jeg blevet ramt af Guillain Barres syndrom, som havde lammet min krop. Selvom jeg trænede alt det jeg kunne, følte jeg ikke rigtig, at jeg rykkede mig. Lige inden vi startede var jeg langt nede fysisk og mentalt. Jeg var kørt sur i at træne uden at skulle bruge hovedet Fra første træningstime udfordrede Nadia mig med øvelser, hvor jeg fik min hjerne aktiveret igen. Herudover kom hun med en glæde og en tro på, hun kunne rykke mig og det nok skulle blive godt igen. Det blev altafgørende for mig. Syv uger senere stod jeg igen i badmintonhallen med en tro på at komme tilbage på samme niveau som før".
Christain Lind Thomsen, Badmintonspiller
(Se evt. TV2 dokumentaren Christians kamp)
Hjernetræning:
Når man har været gennem det offentlige sundhedssystem så længe, som jeg har været ( ca. 2 år ) og ikke mødt den hjælpsomhed, som forventet, er det en befrielse at møde Nadia, der spørger ind til ens symptomer og giver sig den fornødne tid.
Jeg startede et forløb med Nadia i januar 2020 efter at have haft to ubehandlede blodpropper( det kunne ikke fastslåes, hvornår jeg havde haft dem, men formentlig inden for det sidste år). Jeg havde rigtig dårlig balance og var dårligt gående.
Der var utrolig mange øvelser, så man blev meget træt i hjernen, men Nadia er god til at stoppe og holde pause og justere i øvelserne. Jeg var glad for opvarmnings- og nedvarmningsøvelserne. Ligesom det var givende, sjovt og anderledes da vi kunne gå ud og lave øvelser i haven.
Hjemmeøvelserne (lektierne😉) har været relevante og til at finde ud af. Jeg har brugt dem så meget, jeg har kunnet orke det og har også kunnet lave dem sammen med min kone Ruth.
Status efter 12 uger, med 2 x 30 min+ om ugen: Jeg kan nu gå ture med min rollator på 1 1/2-2 km. Min motorik er mærkbar bedre, men kan stadig drille, når jeg er træt.
John Birkelund, 77 år pensionist
De 3 M'er - Musik/Motorik/Mindfulness:
”Tilbage i efteråret 2019, havde vi et forløb med Nadia Lyduch, bestående af elementer fra musik, motorik og mindfulness. Forløbet strakte sig over 9 gange af ca. 5 kvarterers varighed. Både børnene og de voksne var meget begejstrede for forløbet.
Takket være Nadia, lærte vi meget og havde det meget sjovt. Nadia fik lyn hurtigt skabt en fantastisk relation til børnene, hvilket optimerede børnenes opmærksomhed, glæde, koncentration og ikke mindst deres samarbejdsvilje og dermed deres udbytte af aktiviteterne.
Vi søgte om forløbet gennem "En god ide"(pulje i Greve Kommune), og det har vi bestemt ikke fortrudt. Vi håber så inderligt, at samtlige indskolingselever og lærere i Greve Kommune kan have glæde af Nadias spændende projekter og indsatser fremadrettet. ”
Jilla Sarfaraz , Børnehaveklasseleder ved Hedelyskolen
De 3 M'er - Musik/Motorik/Mindfulness:
”Vi har i Greve privatskoles børnehave haft flere musiske forløb med Nadia. Disse forløb har været sjove, lærerige og med stor variation. Nadia formår i sine forløb at bidrag til børnenes sproglige udvikling, de bliver udfordret på koordinationen og motorikken.
Nadia har en fantastisk tilgang til børnene. Under hendes forløb oplevede vi, at hun er super inkluderede og hun evner at fastholde børn i længere tid.
Jeg kan på det varmeste anbefale, at man bruger Nadia til forløb i intuitionerne.”
Birgitte Sans, SFO & Børnehaveleder på Greve Privatskole
Kropssprog og præsentationsteknik:
"Jeg fik meget ud af kurset. Det var fedt at Nadia lærte os om, hvordan brug af gestikulation og kropssprog generelt påvirker, hvordan andre mennesker opfatter os.
Derudover blev der skubbet til nogle grænser hos mange af os, da vi blev bedt om at se videoen af os selv og holde vores præstationer igen efterfølgende. Alt i alt et lærerigt kursus, som jeg også har brugt senere hen."
Olivia, deltog på et kursus i 7. klasse
Kropssprog og præsentationsteknik:
"Jeg husker tydelig præsentationskurset, da det var virkelig spændende og enormt lærerigt på mange punkter. Derudover skubbede det samtidig til en masse grænser, som jeg tror mange af os har taget med efterfølgende.
Det har hjulpet mig med opgaver senere hen i livet, hvilket jeg er så taknemmelig for."
Kathrine, deltog på et kursus i 7. klasse
Kropssprog og præsentationsteknik:
"Personligt lærte præsentationskurset mig at finde ro i mig selv og håndtere den nervøsitet, der forekom for mig inden en præsentation. Det jeg lærte, har også været en stor hjælp for mig under min nuværende uddannelse".
Madeline, deltog på et kursus i 7. klasse